GDPR
Hos Praksisjob.dk I/S gør vi meget ud
af at passe på persondata, og du kan være sikker på, at data er i trygge hænder
hos os. Vi behandler naturligvis personoplysninger i overensstemmelse
med reglerne i databeskyttelsesforordningen. Vi henviser endvidere til vores
privatlivspolitik.
Generelt om personoplysninger – for arbejdsgivere
For at logge ind på Praksisjob.dk I/S,
skal du have en brugerprofil. Du skal være registreret som bruger for at kunne
få adgang til at anvende CV-database eller indrykke annoncer.
I forhold til sletning af
brugerprofiler, sletter vi blokerede brugere efter 5 år. Herudover sletter vi
inaktive virksomhedsbrugere efter 2 år. I det tilfælde forstås inaktive brugere
som brugere der enten ikke er logget ind i løbet af to år, ikke har været i annoncekontakt
i løbet af to år.
Så længe du har et igangværende
kundeforhold med Praksisjob.dk I/S, og er registreret som kontaktperson,
opbevarer vi dine data med henblik på at servicere dig med vores
løsninger/produkter samt fakturering. I den forbindelse opbevarer vi
almindelige persondata som dit navn, din e-mailadresse, firmaadresse og
telefonnummer inkl. din firmatilknytning.
Hvis dit kundeforhold med Praksisjob.dk
afsluttes, opbevarer vi derefter dine data i 5 år + løbende år i henhold til de
erhvervsretlige regler for bogføring og regnskab. Herefter bliver dine
persondata anonymiseret, dvs. at telefonnummer/numre, e-mailadresse, personnavn
og evt. personhenførbare noter slettes.
Hvis du ønsker at blive slettet fra
vores database, kan du skrive til support@praksisjob.dk.
Herunder kan du se de mest gængse
spørgsmål og svar på, hvad det betyder for dig.
Skal jeg have en databehandleraftale
med Praksisjob.dk?
Nej, der kræves ikke en databehandleraftale.
Når du bruger vores produkter, er både du/din virksomhed og Praksisjob.dk
selvstændige dataansvarlige.
Hvad gælder, når jeg
bruger Praksisjob.dk' CV-database? Må jeg udtrække og gemme CV’er?
Du er selvstændigt dataansvarlig for de
personoplysninger, som kopieres/downloades fra CV-databasen. Det betyder, at du
skal oplyse kandidaten om, at du nu opbevarer deres personoplysninger. Samtidig
skal du sikre, at du har en lovlig grund til at indsamle oplysningerne, et
såkaldt “lovligt grundlag”, og om du fx skal have kandidatens samtykke.
Hvad gælder, når
kandidater sender e-mails til mig fx med deres ansøgning?
Du må gerne modtage e-mails fra kandidater.
Gemmer du kandidatens e-mail, skal du sikre, du har lovligt grundlag, og om du
fx skal have samtykke. Vær også opmærksom på kravene om formåls- og
opbevaringsbegrænsning. Personoplysninger skal indsamles til et sagligt formål,
og det må ikke være fordi, det senere kan være nyttigt at have oplysningerne.
Samtidig skal du sikre, at oplysningerne slettes eller gøres anonyme, når det
ikke længere er nødvendigt at have dem.
Hvordan sikrer
Praksisjob.dk, at jeg som kunde behandler oplysningerne i CV-databasen korrekt?
Adgang til Praksisjob.dk' CV-database
forudsætter, at du accepterer vores vilkår, og dermed forpligter dig til under
ingen omstændigheder at bruge eller misbruge oplysningerne på en måde, som kan
være til skade for ansøger. Du/din virksomhed skal som selvstændigt
dataansvarlige sikre, at I overholder de juridiske krav, der gælder for
behandling af personoplysninger.
Hvad gør Praksisjob.dk for
at sikre data?
Praksisjob.dk har iværksat en række
sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte personoplysningers fortrolighed,
tilgængelighed og integritet. Du kan læse mere i vores informationspolitik her.
Hvordan efterlever I databeskyttelsesforordningen
og de registreredes rettigheder?
Praksisjob.dk
arbejder målrettet på to planer. Over for de registrerede skaber vi åbenhed og
informerer om, hvordan vi behandler deres personoplysninger. Vi forsøger også
at gøre informationen så lettilgængelig og letforståelig for den registrerede
som muligt. Desuden opdaterer vi løbende vores betingelser og
privatlivspolitik, så begge dele lever op til lovkrav og retningslinjer.
Internt har Praksisjob.dk klare procedurer for, hvordan vi håndterer de
registreredes rettigheder, efterkommer de lovmæssige krav samt opdaterer vores
systemer, så vi hurtigt fx kan give indsigt eller slette personoplysninger.
Naturligvis sikrer vi også, at alle frister - fx at slette personoplysninger -
er i overensstemmelse med gældende lovkrav. Endelig har vi passende
sikkerhedstiltag for at beskytte personoplysningers fortrolighed,
tilgængelighed og integritet. Du kan læse mere i vores informationspolitik.